Et anciennitetstillæg er et grundlønstillæg, der ydes i forhold til ansættelsens varighed.

Faktaboks

Etymologi

Anciennitet kommer af fransk anciennité, af ancien 'gammel'.

Anciennitetstillæg ydes navnlig til offentligt ansatte. Tjenestemænd placeres normalt i en lønramme på første skalatrin og rykker hvert andet år op på næste skalatrin, indtil sluttrinnet er nået. For overenskomstansatte beregnes ancienniteten som regel ud fra beskæftigelsens omfang efter afsluttet uddannelse, og der sker normalt oprykning en gang om året.

Det ses også betegnet som løn efter anciennitet. Den højeste løn nås efter et forskelligt antal år på arbejdsmarkedet afhængigt af overenskomstområde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig