Konsulær repræsentation, konsulat, repræsentation i udlandet. Et generalkonsulat varetager kommercielle og kulturelle opgaver samt yder borgerservice (bistand til nødstedte danskere). Det ledes af en medarbejder udsendt af Udenrigsministeriet. Danmark har 11 sådanne generalkonsulater (2006), bl.a. i New York og i Sydney. Et honorært konsulat yder primært borgerservice og ledes af en på stedet bosat person med tilknytning til Danmark. Danmark har ca. 460 honorære konsulater. Se også konsul.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.