• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gesandt

Oprindelig forfatter JAdam Seneste forfatter Redaktionen

gesandt, en stats officielle repræsentant i en anden stat, hvor han eller hun som leder af et gesandtskab, også kaldet en legation, varetager sit hjemlands interesser.

Ordet gesandt kommer af tysk Gesandter, egl. 'udsendt'; fransk envoyé.

Ifølge Wienerkonventionen af 1961 om diplomatiske forbindelser har gesandter ligesom internuntier rang efter ambassadører og nuntier, men før en chargé d'affaires. Rangfølgen har kun betydning mht. placering og etikette. Efter nugældende praksis anmeldes en chef for en diplomatisk repræsentation ikke længere som gesandt, men som ambassadør eller chargé d'affaires e.p. Gesandttitlen anvendes dog stadig, idet den gives til chefens stedfortræder ved enkelte større repræsentationer, ligesom den undertiden gives til tjenestemænd under løsningen af særlige forhandlingsopgaver i udlandet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Adamsen: gesandt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83610