Uenighederne førte til flere splittelser i og sprængninger af partiet. Den første fandt sted i april 1984, da MF Ole Maisted (1934-2012) og landsformand V.A. Jakobsen (1925-2011) i protest mod Glistrups kompromisløse linje dannede det nye parti De Frie Demokrater, der ønskede at støtte Firkløverregeringen. Maisted indtrådte senere i Venstres folketingsgruppe, og De Frie Demokrater nåede ikke at stille op til valg.
Med Pia Kjærsgaard som ny frontfigur i slutningen af 1980'erne voksede Fremskridtspartiet igen; ved valget i 1988 opnåede partiet 16 mandater, og meningsmålingerne sendte det på himmelflugt i løbet af 1989. De interne spændinger fortsatte imidlertid. Bl.a. var der modsætninger mellem Kirsten Jacobsen og gruppeformand Helge Dohrmann. Dohrmann døde pludseligt 19. september og oplevede ikke sit parti stemme for finansloven i december for første gang,
Sammen med tre andre medlemmer af folketingsgruppen, Pia Dahl (f. 1953), Jane Oksen (f. 1940) og Mogens Elvensø (1922-1996), dannede Mogens Glistrup selv Trivselspartiet i november 1990 uden at melde sig ud af Fremskridtspartiet, og ved valget i december gik Fremskridtspartiet fire mandater tilbage til 12. Han blev ekskluderet i september 1991.
Valget i september 1994 gav en tilbagegang på ét mandat til 11. Pia Kjærsgaard forlod posten som politisk ordfører samme måned, da et snævert flertal valgte Kim Behnke som gruppeformand efter Aage Brusgaard (f. 1947). Efter et legendarisk uroligt landsmøde i 1995 dannede kredsen omkring Kjærsgaard i oktober samme år Dansk Folkeparti. Tre andre MF'ere fulgte Kjærsgaard over i det nye parti: Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard (1936-2013)og Ole Donner (1939-2015). Fremskridtspartiet var derefter repræsenteret i Folketinget med blot syv medlemmer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.