Fremskridtspartiet. Mogens Glistrup var Fremskridtspartiets stifter og leder frem til 1984.

.

Fremskridtspartiets folketingsgruppe under en afstemning i Folketinget den 8.12.1973; den 28 mandater store gruppe er netop blevet valgt. Partiet stod oftest alene mod de gamle partier. Fotografen har symbolsk fanget partistifteren, Mogens Glistrup, stående i baggrunden, mens han overvåger gruppens afstemning. Disciplin blev dog aldrig partiets stærke side.

.

Fremskridtspartiet var et dansk politisk parti stiftet af advokat Mogens Glistrup 22.8.1972. Partiets vigtigste programpunkter var i begyndelsen afskaffelse af indkomstskat, en meget kraftig reduktion af den offentlige sektor, afskaffelse af "papirnusseriet", frihed til erhvervslivet, Danmarks udmeldelse af FN, NATO, Nordisk Råd mv., altså generelt et oprør mod systemet. Fremskridtspartiet blev opfattet som et protestparti; sidenhen blev modstand mod flere indvandrere og flygtninge og mod EU nye vigtige programpunkter, og holdningen til NATO blev mere positiv.

Før stiftelsen af partiet havde Mogens Glistrup i en tv-udsendelse i januar 1971 sammenlignet skattesnydere med jernbanesabotører under Besættelsen. Hans angreb på det voksende skattetryk skabte voldsomt røre, men også sympati i mange kredse.

1973-1984

Helge Dohrmann.

Fremskridtspartiets hovedforhandler i finanslovsforhandlingerne Helge Dohrmann er blevet ringet op af statsminister Poul Schlüter på restaurant Rio Bravo tæt på Christiansborg natten til den 24. oktober 1983, og Fremskridtspartiet indgår dermed 'Rio Bravo-forliget'.

Helge Dohrmann.
Af /Ritzau/Scanpix.

Ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973 opnåede partiet 28 mandater, og det blev Folketingets næststørste. Partiet mistede denne position til Venstre i 1975, men genvandt den 1977-1979. I takt med især Det Konservative Folkepartis fremgang i begyndelsen af 1980'erne blev tilslutningen til Fremskridtspartiet vigende.

Fremskridtspartiet har altid været præget af politiske, organisatoriske og personlige stridigheder mellem tilhængere af den rene protestlinje, strammere, og de mere kompromissøgende, slapperne. Glistrup stod for protestlinjen, som i kraft af hans utraditionelle, men ubestridte lederskab dominerede frem til 1984.

Under Mogens Glistrups afsoning af fængselsstraf for skattesvig overtog slapperfløjen ledelsen, og en ny rolle for partiet tegnede sig. Den borgerlige Firkløverregering kunne allerede i 1983 med Det Radikale Venstres billigelse indgå en finanslovsaftale med Fremskridtspartiet, det såkaldte 'Rio Bravo-forlig', ved at ringe til partiets hovedforhandler Helge Dohrmann (1939-1989) på restaurant Rio Bravo tæt på Christiansborg natten mellem den 23. og 24. oktober. Ved tredjebehandlingen af finansloven sprang Fremskridtspartiet dog fra aftalen under indtryk af Glistrups modstand. Det udløste folketingsvalget i januar 1984, hvor partiet nåede et foreløbigt vælgermæssigt lavpunkt med 6 mandater.

1984-1995

Uenighederne førte til flere splittelser i og sprængninger af partiet. Den første fandt sted i april 1984, da MF Ole Maisted (1934-2012) og landsformand V.A. Jakobsen (1925-2011) i protest mod Glistrups kompromisløse linje dannede det nye parti De Frie Demokrater, der ønskede at støtte Firkløverregeringen. Maisted indtrådte senere i Venstres folketingsgruppe, og De Frie Demokrater nåede ikke at stille op til valg.

Med Pia Kjærsgaard som ny frontfigur i slutningen af 1980'erne voksede Fremskridtspartiet igen; ved valget i 1988 opnåede partiet 16 mandater, og meningsmålingerne sendte det på himmelflugt i løbet af 1989. De interne spændinger fortsatte imidlertid. Bl.a. var der modsætninger mellem Kirsten Jacobsen og gruppeformand Helge Dohrmann. Dohrmann døde pludseligt 19. september og oplevede ikke sit parti stemme for finansloven i december for første gang,

Sammen med tre andre medlemmer af folketingsgruppen, Pia Dahl (f. 1953), Jane Oksen (f. 1940) og Mogens Elvensø (1922-1996), dannede Mogens Glistrup selv Trivselspartiet i november 1990 uden at melde sig ud af Fremskridtspartiet, og ved valget i december gik Fremskridtspartiet fire mandater tilbage til 12. Han blev ekskluderet i september 1991.

Valget i september 1994 gav en tilbagegang på ét mandat til 11. Pia Kjærsgaard forlod posten som politisk ordfører samme måned, da et snævert flertal valgte Kim Behnke som gruppeformand efter Aage Brusgaard (f. 1947). Efter et legendarisk uroligt landsmøde i 1995 dannede kredsen omkring Kjærsgaard i oktober samme år Dansk Folkeparti. Tre andre MF'ere fulgte Kjærsgaard over i det nye parti: Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard (1936-2013)og Ole Donner (1939-2015). Fremskridtspartiet var derefter repræsenteret i Folketinget med blot syv medlemmer.

Efter 1995

Da Kirsten Jacobsen, som derefter var partiets politiske leder indtil 1997, i 1999 meddelte, at hun forlod dansk politik efter det kommende valg, stod partiet uden en egentlig, profileret lederskikkelse. Et flertal på landsmødet mente, at partistifter Mogens Glistrup var løsningen herpå, og ophævede hans eksklusion af partiet. Det medførte fornyet splid, og partiets fire folketingsmedlemmer meldte sig ud og dannede gruppen Frihed 2000. Fremskridtspartiet var dermed uden repræsentation i Folketinget og måtte indsamle vælgerunderskrifter for at blive opstillingsberettiget. Det lykkedes, men partiet opnåede under Mogens Glistrups lederskab kun 0,5% af stemmerne ved folketingsvalget i 2001 og stillede ikke op ved valget i 2005.

Aage Brusgaard blev som genvalgt kommunalbestyrelsesmedlem i Morsø 2005-2009 Fremskridtspartiets sidste folkevalgte politiker. Tidligere MF Niels Højland (f. 1954) blev partiets formand i 2010. Da det i 2016 lykkedes Nye Borgerlige at blive opstillingsberettiget, besluttede Fremskridtspartiet selv at opgive forsøget.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig