• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kristendemokraterne

Oprindelige forfattere Bille og MeHa Seneste forfatter Redaktionen

Kristendemokraterne, KD, indtil 2003 Kristeligt Folkeparti, dansk politisk parti, stiftet 13.4.1970 som en direkte reaktion på vedtagelsen af loven om legalisering af billedpornografi i 1969 og indførelsen af abort på social indikation i marts 1970; den "frie abort" blev først legaliseret i 1973.

For stifterne var det også vigtigt at bekæmpe dét, de anså for at være en almindelig og tiltagende moralsk opløsning i samfundet.

Partiet ønsker at præge samfundet ud fra et kristent livs- og menneskesyn, og det har kontakt til den kristen-demokratiske verdensbevægelse og arbejder i særlig grad sammen med de kristelige partier i Norden. I socio-økonomiske spørgsmål er partiet politisk placeret i midten. Blandt dets mærkesager er afskaffelse af fri abort, etiske spørgsmål, miljøpolitik og familiepolitik. Partiet har været delt i dets stillingtagen til den politiske unionsdannelse i Europa.

Annonce

KD kom første gang i Folketinget ved "Jordskredsvalget" i december 1973, ledet af Jens Møller, og det var repræsenteret uafbrudt frem til 1994 med en vælgertilslutning svingende mellem 5,3 % (ni mandater) og 2,3 % (fire mandater). Partiet deltog 1982-88 i den konservativt ledede Firkløverregering (KF, V, CD, KD) med Christian Christensen som miljøminister og i Poul Schlüters 2. regering fra september 1987 fik partiet endnu en minister, nemlig Flemming Kofod-Svendsen som boligminister. Partiet deltog i 1993-94 i den socialdemokratisk ledede flertalsregering (SD, RV, CD, KD) under statsminister Poul Nyrup Rasmussen med Jann Sjursen som energiminister og Flemming Kofod-Svendsen som boligminster og minister for nordisk samarbejde og Østersøspørgsmål.

Ved valget 1994 kom KD ikke over spærregrænsen, men i 1998 vendte partiet, stadig med Jann Sjursen som leder, tilbage til Folketinget med fire mandater (2,5 %). Det fastholdt sin midterposition, men erklærede, at det ville arbejde for dannelsen af en borgerlig regering, der støttede sig til centrum i dansk politik. Ved folketingsvalget i 2001 bibeholdt partiet fire mandater (2,3 %), som dog var uden betydning for flertals- og regeringsdannelsen.

Jann Sjursen blev afløst som landsformand i oktober 2002 af Marianne Karlsmose, der ønskede at modernisere partiet, så det henvendte sig til en bredere del af vælgerne end de bekendende kristne. Navneskiftet var en del af processen, og det blev vedtaget 26. oktober 2003. Partiet opnåede ikke at blive repræsenteret i Folketinget ved valget i 2005, og Marianne Karlsmose blev afløst af Bodil Kornbek som landsformand.

Ved valget i 2007 blev opbakningen til partiet næsten halveret, idet KD fik 0,9 % af stemmerne. På landsmødet i 2008 blev Bodil Kornbek afløst af Bjarne Hartung Kirkegaard som landsformand. Da løsgængeren, den tidligere konservative Per Ørum Jørgensen i juni 2010 meldte sig ind i KD, fik partiet en enkelt stemme i Folketinget.

I organisatorisk og politisk henseende er landsmødet partiets højeste myndighed. Medlemstallet var i 2005 ca. 5000 mod ca. 11.000 i midten af 1970'erne og gled i 2013 ned til ca. 2150.

Kristendemokraterne opnåede ikke repræsentation i Folketinget efter valgene i 2011 og 2015.

Kristendemokraternes hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Bille, Merete Harding: Kristendemokraterne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=111179