• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det Konservative Folkeparti

Oprindelige forfattere Bille og MRud Seneste forfatter Redaktionen

Det Konservative Folkeparti, KF, dansk politisk parti. På grund af den privilegerede valgrets afskaffelse ved grundlovsrevisionen i 1915 og svigtende vælgertilslutning reorganiserede Højre sig under navnet Det Konservative Folkeparti.

KF lagde i det nye program vægt på en meget positiv holdning til et nationalt forsvar, på en værnelse af den private ejendomsret og på den frie nærings fortsatte beståen.

Socialismen skulle bekæmpes. KF ønskede at være middelstandens talerør, og som noget nyt henvendte det sig direkte til den voksende tjenestemands- og funktionærgruppe. Det repræsenterede dog fortsat også industriens, handelens og det store landbrugs interesser. Det samlende skulle være forsvarsviljen og en konservativ grundholdning.

Annonce

En spænding mellem varetagelsen af enkeltgruppers og den brede befolknings interesser, dvs. mellem en højreorienteret og en midtsøgende politik, har siden eksisteret i partiet og i perioder skabt stærk uenighed især i forbindelse med lederskift. Af betydende konservative ledere kan nævnes John Christmas Møller, Ole Bjørn Kraft, Poul Sørensen, Poul Møller og Poul Schlüter.

Af KF's programmateriale fremgår det bl.a., at partiet baserer sig på et sæt af holdninger og ikke et ideologisk system, at partiet går ind for individets frihed og ansvar, markedsøkonomi, privat ejendomsret, fællesskabets betydning for den enkelte, en reformering, modernisering og begrænsning af den offentlige sektor, decentralisering, et effektivt og tidssvarende nationalt totalforsvar, og et øget samarbejde i EU med respekt for den nationale egenart og lægger vægt på det nationale, historien og traditionen ved at forandre for at bevare.

Landsrådet er partiets højeste myndighed i alle politiske spørgsmål. Dog har folketingsgruppen altid haft en selvstændig og politisk betydningsfuld position. Gruppeformanden har som oftest været partiets egentlige politiske leder. Formandsmødet er partiets højeste myndighed i alle organisatoriske spørgsmål. Medlemstallet var i 2013 ca. 11.800 mod ca. 140.000 i 1967, da det var højest.

Økonomisk har partiet traditionelt været afhængigt af frivillig støtte fra erhvervslivet og kun i mindre omfang af medlemskontingentet, men siden 1987 er den direkte offentlige partistøttes betydning vokset. Politisk har partiet traditionelt haft tilknytning til Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri.

KF's vælgertilslutning var i perioden 1945-2005 i gennemsnit 16 % med et minimum i 1975 på 5,5 % og et maksimum i 1984 på 23,4 %. Hovedparten af stemmerne er hentet blandt selvstændige erhvervsdrivende, privatansatte funktionærer, offentligt ansatte højere funktionærer og privatansatte faglærte arbejdere i nævnte rækkefølge.

Parlamentarisk har KF siden 1950 haft et tæt samarbejde med Venstre i bestræbelsen på at skabe et liberalt borgerligt alternativ til socialdemokratisk ledede regeringer. Venstre og KF dannede regering i 1950-53 med Erik Eriksen (Venstre) som statsminister. Samarbejdet fortsatte i opposition frem til 1965. Efter en kort afbrydelse blev det genoptaget i VKR-regeringen 1968-71 under ledelse af Hilmar Baunsgaard (Det Radikale Venstre).

KF blev i første halvdel af 1970'erne svækket pga. intern magtkamp om partiets ledelse og politik. Under Poul Schlüters ledelse fra 1974 genrejstes partiet så meget, at han i 1982 blev statsminister for Firkløverregeringen. Han forblev leder af skiftende koalitionsregeringer frem til 1993, da han valgte at gå af som følge af Tamilsagen. Det efterfølgende generations- og lederskifte forløb ikke uden problemer pga. den stadig virksomme spænding i partiet mellem de centrumsøgende og de højresøgende kræfter.

Pia Christmas-Møller. Fotografi  fra 2006.

Pia Christmas-Møller. Fotografi fra 2006.

Hans Engell efterfulgte Poul Schlüter som partileder, men partiet måtte igennem nye opslidende lederskifter, da Hans Engell i 1997 trak sig efter et færdselsuheld som følge af spirituskørsel; hans efterfølger, Per Stig Møller, trak sig i 1998 efter intern partisplid og et dårligt folketingsvalg.

Pia Christmas-Møller blev ny politisk leder af partiet, men også hun blev offer for den intense interne magtkamp og afløstes af Bendt Bendtsen året efter. Der faldt herefter ro over partiet, som fastholdt sine 16 mandater ved folketingsvalget i 2001 og indtrådte i VK-regeringen med seks ministre.

Ved valget 2005 fik partiet for første gang siden 1984 en mandatfremgang (i alt 18) og fortsatte regeringssamarbejdet med Venstre. KF lykkedes at komme igennem med skattelettelser ligesom partiet markerede sig på det miljø- og retspolitiske område, mens forsøget på at sætte familiens forhold på den politiske dagsorden viste sig vanskeligere. Spændingerne mellem KF og VK-regeringens støtteparti Dansk Folkeparti voksede efter 2005.

KF blev presset af det såkaldt borgerlig midteroprør i 2007, men ved valget samme år holdt partiet skansen og de 18 mandater.

Bendt Bendtsen blev i 2008 efterfulgt af Lene Espersen som partileder, der i 2011 blev afløst af Lars Barfoed. Ved folketingsvalget samme år var partiet ude for en kraftig tilbagegang og fik kun otte mandater (4,9 % af stemmerne), hvilket udgjorde den mindste folketingsgruppe.

I 2014 valgte Lars Barfoed at trække sig tilbage, og partiet udså som efterfølger overraskende Søren Pape Poulsen, der i offentligheden stort set var ukendt og ikke havde beskæftiget sig med landspolitik. På trods af, at visse problematiske anliggender fra Søren Pape Poulsens tid som borgmester i Viborg Kommune fremkom i medierne, lykkedes det ham at ride stormen af, og han blev formelt valgt til partiformand 27.9.2014 af landsrådet.

Det Konservative Folkeparti gik ved folketingsvalget i 2015 tilbage og fik blot seks mandater (3,4 % af stemmerne). I november 2016 dannede Det Konservative Folkeparti regering med Venstre og Liberal Alliance under statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Det Konservative Folkepartis hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Bille, Mogens Rüdiger: Det Konservative Folkeparti i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109352