Lokalforvaltning (Historie), I Danmark kan et lokalstyre med elementer af decentralt statsstyre på landet og selvstyre i købstæderne spores tilbage til middelalderen. I det ældre lokalstyre skelnedes der ikke klart mellem dømmende og administrative funktioner; fx betegnede øvrighed i 1600-t.s lovsprog enhver, som med lovlig hjemmel handlede i kongens navn som dommer eller administrator. Først fra midten af 1700-t. blev øvrighedsbegrebet en betegnelse for den almindelige forvaltningsmagt, der tildeltes en embedsmand i modsætning til den dømmende magt, uanset om begge var forenet i den samme embedsperson.

Grundloven af 1849 sikrede det kommunale selvstyre under statens tilsyn og indvarslede ny lovgivning på området; Indenrigsministeriet blev øverste tilsynsmyndighed. Valgret og valgbarhed var i årtierne efter Grundloven forbeholdt dels mænd, dels de højest beskattede. I 1908 indførtes almindelig valgret for mænd og kvinder til alle kommunalbestyrelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig