Kommunestyre - den kommunale økonomi, Budget og regnskab. De overordnede regler for kommunernes budgetlægning og bevillinger gives ved love og bekendtgørelser af staten og sikrer bl.a., at alle kommuners budgetter i princippet kan sammenlignes. Kommunernes budgetter skal således bestå af et årsbudget samt et budgetoverslag for de følgende tre år.

Bevillinger kan enten indeholdes i budgettet eller gives som tillægsbevillinger. Bevillinger tager i stigende omfang form af bevillingsrammer, som overlader kompetencen til at udfylde bevillingen til den udførende myndighed.

Det kommunale budgetår er kalenderåret og følger således statens, men de kommunale budgetter skal af hensyn til udsendelsen af skattekort til borgerne være vedtaget senest 15. oktober.

Budgetforslaget udarbejdes af kommunens økonomiudvalg senest 15. september. Forinden vedtagelsen skal forslaget behandles af kommunalbestyrelsen to gange med mindst tre ugers mellemrum. Der stemmes ikke som i Folketinget om det samlede budget, kun om de stillede ændringsforslag.

Kommunernes regnskaber skal afsluttes senest 1. april året efter regnskabsåret. Det endelige, revisionspåtegnede regnskab forelægges for kommunalbestyrelsen og sendes herefter til tilsynsmyndigheden.

Kommunalbestyrelsen vælger selv den kommunale revision, om end det kommunale tilsyn skal godkende valget. Ud over at foretage en bogholderiteknisk revision skal revisionen gennemføre en såkaldt forvaltningsrevision, dvs. vurdere, om kommunens forvaltning er sket på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Udgifter. Danmark har i international sammenligning en meget stor offentlig sektor, og de kommunale udgifter 1980-97 har ret konstant udgjort knap 20% af bruttonationalproduktet. Målt på den måde er Danmark også et af de lande, som har den mest decentraliserede offentlige sektor. Omsat til fuldtidsbeskæftigede er der ansat ca. 500.000 i kommuner og amter, hvilket svarer til ca. 25% af den samlede beskæftigelse. Se kommunalt ansatte.

Kommunerne har også udgifter til moms, men for at sikre dem lige konkurrence med private leverandører betaler den enkelte kommune ikke moms af sine indkøb; udgifterne bæres af kommunerne i fællesskab gennem en særlig momsudligningsordning.

Finansiering. De kommunale udgifter dækkes af bloktilskud, som staten yder efter objektive kriterier, af refusioner (1/5), driftsindtægter (1/5) og skatter (3/5) samt af lån. Driftsindtægterne stammer fra de takster, som kommuner har ret til at opkræve til hel eller delvis dækning af afholdte udgifter, fx i forbindelse med daginstitutioner og forsyningsvirksomheder.

Danske kommuner har i international sammenligning en meget høj grad af egen finansiering. Den består især af den kommunale indkomstskat. Hertil kommer den kommunale grundskyld (se også ejendomsskat) og visse andele af provenuet af statslige skatter, hvor andelsprocenten er bestemt i loven, først og fremmest andele af selskabsskatten.

Der eksisterer forskellige mellemkommunale udligningsordninger (se kommunal udligning), men udligningsordningerne udgør set under et ikke finansiering af den kommunale sektor, idet de rige kommuner betaler bidraget til de fattige.

Kommunerne må i modsætning til staten ikke have underskud på deres budgetter. Det antages, at danske kommuner ikke kan gå fallit. Hvis en kommune ikke kan klare sine forpligtelser inden for de generelle låneregler uden urealistiske skatteforhøjelser, kan den søge om dispensation til ekstra låneadgang. Som betingelser herfor vil der ofte fra statens side blive stillet krav om en tilbageholdende udgiftspolitik og løbende indberetninger.

I 1970'erne blev der gennemført en kraftig stramning af kommunernes adgang til at låne, og den er nu sammenlignet med andre lande begrænset og især knyttet til virksomheder, der drives efter hvile-i-sig-selv-princippet.

Kommunerne må som hovedregel ikke låne til investeringer på det skattefinansierede område og heller ikke leje eller lease sådanne uden deponering af et beløb, som svarer til lånet. Se også kommunaløkonomi.

Læs videre om de store kommuner eller om kommunestyre generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig