Kommunernes Lønningsnævn er et selvstændigt statsligt finansieret godkendelsesorgan, som koordinerer og fungerer på det kommunale ansættelsesområde. Lønningsnævnet har lovhjemmel og beskrivelse i den kommunale styrelseslovs § 67, og der er udstedt en selvstændig bekendtgørelse om nævnets virksomhed.

Faktaboks

Også kendt som

KLN

Lønningsnævnet fungerer via jævnlige møder, som udgangspunkt fire gange årligt, hvor sager oftest er forbehandlet i sekretariatsrådet, der er nedsat under nævnet, med embedsfolk fra de involverede institutioner, KL, Danske Regioner, ministerier m.fl., samt fra nævnets sekretariat.

Historik

Kommunernes Lønningsnævn har baggrund i et godkendelsestilsyn nedsat i 1969, som de forskellige kommunale organisationer deltog i. Inden da fungerede et statsligt, ministerielt tilsyn primært på tjenestemandsområdet. I den første lange periode udøvede Lønningsnævnet et detaljeret og intensivt tilsyn, herunder med enkeltstillinger, som derfor var tidskrævende. Nævnets virksomhed blev væsentligt forenklet med tilsynsreformen i 1985. Efter Strukturreformen i 2007 blev nævnets virksomhed koncentreret til det kommunale område, mens et selvstændigt nævn blev nedsat på regionernes område.

Sammensætning

Lønningsnævnet består af otte medlemmer, hvoraf de syv beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren og et medlem af finansministeren. Blandt de syv medlemmer indgår fire medlemmer fra KL, der også konstituerer nævnets formand og næstformand. Desuden to medlemmer fra Danske Regioner og et medlem efter indstilling fra finansministeren.

Lønningsnævnets opgaver

Det Kommunale Lønningsnævn skal godkende bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold i kommunerne, herunder kommunale fællesskaber, institutioner på det selvejende dagpasningsområde med kommunal driftsaftale m.fl., jf. bekendtgørelsen.

I praksis sker godkendelse ved, at Lønningsnævnet giver arbejdsgiverorganisationen på området, dvs. KL, mandat til at forhandle overenskomster, og efterfølgende godkender forhandlingsresultaterne i de indgåede overenskomster og aftaler. Der kan også være tale om klassifikation af visse direktørstillinger, ændringer af eller fravigelser fra overenskomster i mere specifikke tilfælde, fx senest i COVID-19-perioden, etc. Nævnet kan endvidere forelægges mere konkrete hjemmelspørgsmål, implementering af EU-direktiver på ansættelsesområdet mv.

Aftaler for ansatte ved de fem regioner indgås af Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig