Rigens kansler, dansk embedsmand, knyttet til Kongens Retterting, som opbevarer af rettens segl, sigillum ad causas, og som den, der udfærdigede kongebreve vedrørende retsplejen. Embedet opstod i 1300-t. under betegnelsen retter (justitiarius); fra 1400-t. rigens kansler. I rettertinget dømte han sammen med konge og rigsråder, men i visse sager om ejendomsret (se kongebrevsforfølgning) dømte han alene med appel til konge og råd. Rigens kansler var oftest en adelsmand og fik først i 1646 status af rigsembedsmand. Embedet afskaffedes i 1660. Se også rigsembedsmænd og kansler.