Gehejmekabinetsminister, Struensees titel fra 14.7.1771, indtil han blev styrtet 17.1.1772. Som gehejmekabinetsminister blev Struensee officiel leder af regeringen efter allerede at have været den virkelige magthaver i et halvt år. Struensee fik ret til at udstede kabinetsordrer i kongens navn under kabinetsseglet med samme gyldighed, som havde kongen selv skrevet under.