Danske Kancelli

Danske Kancelli var et centralforvaltnings-og regeringsorgan, som opstod ved en ændret fordeling af opgaverne i det hidtidige kancelli i 1523, men kan spores helt tilbage til 1100-tallet. Mens Tyske Kancelli tog sig af hertugdømmernes sager og forestod hovedparten af den udenrigspolitiske korrespondance, var Danske Kancelli indtil 1660 centralmagtens eneste ekspeditionskontor for sager vedrørende Danmark nord for Kongeåen samt Norge, Island og Færøerne. Efter 1660 blev dets myndighedsområde indskrænket til disse områders rets-, kirke- og undervisningsvæsen samt lokaladministration, mens der blev oprettet en række organer sidestillet med kancelliet, herunder Krigskancelliet, Kommercekollegiet og Rentekammeret.

Danske Kancelli blev nedlagt i 1848, og dets forretninger blev delt mellem Justits-, Indenrigs-, Finans- og Kultusministeriet. Kancelliets leder, kansleren, havde helt frem til 1848 også regeringslignende opgaver, idet han kunne forelægge sager, som var drøftet i kancelliet, for kongen til hans godkendelse – eller afvisning.