Mødrehjælp, personlig social, juridisk og økonomisk hjælp fortrinsvis til kvinder med børn.

Den første Mødrehjælp blev dannet i 1923 ved en sammenslutning af Foreningen til hjælp for ulykkeligt stillede mødre, stiftet 1905, og Komitéen til hjælp for enligtstillede nødlidende kvinder med børn, stiftet 1907.

Institutionen blev finansieret vha. private midler, indtil den i 1939 ifølge Mødrehjælpsloven blev statsfinansieret. Herefter oprettedes syv mødrehjælpsorganisationer rundt om i Danmark. Med Bistandslovens vedtagelse i 1976 blev alt hjælpearbejde samlet i kommunerne, Mødrehjælpsloven blev ophævet, og institutionen nedlagt.

I 1983 tog en kreds af privatpersoner, bl.a. Hanne Reintoft, imidlertid initiativ til dannelsen af den selvejende institution Mødrehjælpen af 1983, som har eksisteret lige siden.

Se også Mødrehjælpen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig