Hver af landets kommuner har tilknytning til et Børn- og Ungeudvalg, som ifølge Serviceloven kan træffe beslutninger om tvangsfjernelse og andre tvangsmæssige indgreb i forholdet mellem forældre og børn. Børn- og Ungeudvalget er et nævn med domstolslignende kompetence.

Udvalget er uafhængigt af kommunalbestyrelsen og består af en byretsdommer udpeget af retskredsen, to pædagogisk-psykologisk sagkyndige udpeget af Familieretshuset, samt af to personer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Medlemmernes periode følger den kommunale valgperiode.

Næsten alle beslutninger fordrer tilslutning fra fire medlemmer; dommerens og psykologens deltagelse i mødet er en forudsætning for beslutningernes gyldighed. Kendelser kan ankes til Ankestyrelsen; derefter kan de bringes for byretten.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig