Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

René Cassin

Oprindelig forfatter ASmi Seneste forfatter Mads L.

René Cassin, 5.10.1887-20.2.1976, fransk jurist. René Cassin var 1924-38 den franske delegat ved Folkenes Forbund i Genève. Efter Frankrigs fald i 1940 under 2. Verdenskrig sluttede han sig til Charles de Gaulle i London og blev medlem af eksilregeringen.

René Cassin spillede en vigtig rolle for grundlæggelsen af UNESCO og var med til at udforme FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne i 1948; for det sidstnævnte modtog han Nobels Fredspris i 1968. René Cassin var 1965-68 præsident for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Smith: René Cassin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54829