Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ungdomsklub

Oprindelig forfatter JBeH Seneste forfatter Redaktionen

ungdomsklub, klub for store børn og unge, der er vokset fra pasningsordninger. Ungdomsklubber, som ifølge Lov om social service kan oprettes af både kommuner og regioner, kan drives som selvejende institutioner eller som private klubordninger med kommunalt tilskud. Tilbuddene tilrettelægges sammen med de unge og kan være almene tilbud eller rette sig mod særlige grupper; åbningstiderne fastlægges efter behovet, og de unge inddrages aktivt i tilrettelæggelsen af klublivet, fx gennem arbejdsgrupper, klubråd og stormøder. Forældrene søges inddraget gennem forældrebestyrelser. Kommunen træffer afgørelse om optagelse i og udmeldelse af klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Kontingentet må højst udgøre 20% af klubbens driftsomkostninger, og der kan ydes friplads, hvis særlige sociale eller pædagogiske behov taler for det.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Bent Hansen: ungdomsklub i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177007