Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fritidsklub

Oprindelig forfatter GVa Seneste forfatter Redaktionen

fritidsklub, socialpædagogisk fritidstilbud til 10-13-årige børn. Bistandsloven foreskriver, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de nødvendige klubtilbud er til stede. Fritidsklubbernes formål er at skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer børnenes alsidige udvikling og selvstændighed. Klubberne indgår som led i kommunens generelle fritidstilbud til børn og unge. Mål og rammer fastsættes af kommunalbestyrelsen, der også fastsætter retningslinjer, som sikrer børn og unge indflydelse på indholdet i de enkelte tilbud. Klubber og tilsvarende fritidstilbud kan oprettes og drives af kommuner eller som private institutioner med overenskomst med en kommunalbestyrelse. Socialministeriet fastsætter regler om deltagerbetaling; som hovedregel kan brugerbetalingen højst udgøre 20% af driftsudgifterne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Glen Varmer: fritidsklub i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80219