• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Statsforvaltningen

Oprindelig forfatter KLas Seneste forfatter Redaktionen

Statsforvaltningen, forvaltning, der samler en række opgaver fra flere ministerier og myndigheder, fra klager i forbindelse med byggeloven til sager om faderskab og adoption. Opgaverne er koncentreret om familie- og personret, tilsyns- og klagesagsbehandling mv. Statsforvaltningen hører hjemme i Aabenraa, men har afdelinger i hele landet.

Statsforvaltningen udfører opgaver, der tidligere lå i statsamterne. 2007-11 varetog de fem regionale statsforvaltninger opgaverne, som i 2013 blev samlet i den nye organisation Statsforvaltningen. Øverste ledelse har titel af stiftamtmand.

Statsforvaltningens hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kent Lassen: Statsforvaltningen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164335