Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

politi - polititeknik

Oprindelige forfattere AGS og Roen Seneste forfatter Redaktionen

Politi. I et sammenligningsmikroskop undersøges aftryk fra et gerningssted, fx et opbrudt vindue, for spor, og de sammenholdes med et blyaftryk af fx en skruetrækker, der er fundet hos den mistænkte. Edb-skærmen viser det billede, der kan ses i mikroskopet. Et print af skærmbilledet vedlægges den kriminaltekniske rapport og kan anvendes som bevis i retten. Fotografi fra 1999.

Politi. I et sammenligningsmikroskop undersøges aftryk fra et gerningssted, fx et opbrudt vindue, for spor, og de sammenholdes med et blyaftryk af fx en skruetrækker, der er fundet hos den mistænkte. Edb-skærmen viser det billede, der kan ses i mikroskopet. Et print af skærmbilledet vedlægges den kriminaltekniske rapport og kan anvendes som bevis i retten. Fotografi fra 1999.

Begrebet omfatter de arbejdsmetoder og tekniske undersøgelser, som politiet anvender i efterforskningen af forbrydelser.

Gerningsstedet for forbrydelsen undersøges for at finde spor efter gerningsmanden, fx finger- og fodaftryk eller blodspor. Gerningsstedet beskrives i en politirapport, og undertiden optages fotos.

Der udarbejdes så vidt muligt et signalement af den formodede gerningsmand, dvs. en beskrivelse af personen med angivelse af højde, hår- og øjenfarve, påklædning og andre kendetegn, fx ar eller tatoveringer, mhp. efterlysning og identificering af gerningsmanden.

Annonce

Fingeraftryk undersøges af Rigspolitiets kriminaltekniske afdeling, sektionen for fingeraftryk, der tidligere hed Centralbureauet for Identifikation. Kriminalteknisk afdeling analyserer tillige blodspor og undersøger tøj for evt. at finde spor af fx blod eller sæd i forbindelse med efterforskning af drabs- og voldtægtssager.

Fra starten af 1990'erne er retsgenetiske undersøgelser i større og større omgang indgået i politiets efterforskning. Siden 2000 har der i Rigspolitiet været ført et dna-profilregister, der er opdelt i en persondel med dna-profiler af personer, der er eller har været sigtet for visse forbrydelser, og en spordel med dna-profiler af uidentificerede sporfund fra alle former for uopklaret kriminalitet. Se også retsgenetiske undersøgelser.

Dokumenter, der har betydning for efterforskningen, kan undersøges for fingeraftryk, og ægtheden af en underskrift undersøges ved en skriftanalyse, der foretages af særlig sagkyndige. Forfalskning af dokumenter, falske stempler og vandmærker o.l. kan afsløres ved fototeknik.

Våben, fx pistoler eller knive, der er eller kan have været anvendt til en forbrydelse, undersøges for fingeraftryk og blodspor mv. fra gerningsmanden eller den forurettede, og det undersøges tillige, om våbnet kan have medført de skader, som forurettede er påført, fx om et drab kan været begået med en pistol af den kaliber, som den fundne pistol har.

Tekniske undersøgelser anvendes også for at afgøre, om fx mærker i en dørkarm kan være lavet med en skruetrækker eller et brækjern, som er fundet hos den mistænkte eller sigtede, eller om der er mærker i en lås, som tyder på, at den har været åbnet uden brug af rette nøgle.

I sager om vold, voldtægt og visse andre seksualforbrydelser og i sager om drab eller drabsforsøg undersøges både den sigtede og den forurettede af en læge, der beskriver personernes tilstand og eventuelle spor efter forbrydelsen, fx mærker efter slag eller blodudtrædning i øjnene efter kvælertag. Se også retsmedicin.

Læs videre om uddannelse inden for politiet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Grete Stokholm, Jens Røn: politi - polititeknik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143487