Gendarmeri, oprindelig et rytterikorps oprettet i 1400-t.s Frankrig. I 1700-t. blev gendarmeriets hovedopgave enten til hest eller til fods at gribe ind i kritiske situationer, hvor politiet måtte kapitulere over for store, protesterende folkeforsamlinger.

Faktaboks

Etymologi
Ordet gendarmeri kommer af fransk gendarmerie, af gendarme, opr. gens d'armes 'mænd under våben'.

Skønt gendarmerne sorterede under forsvarsministeren, blev det skik også at inddrage dem i den daglige ordenshåndhævelse side om side med politiet, som sorterede under indenrigsministeren. I løbet af 1800-t. kopieredes dette flerstrengede franske politisystem, og det findes fortsat i en række lande navnlig i Syd- og Centraleuropa.

I Danmark oprettedes i 1885 under Estrups konseilspræsidentperiode et gendarmerikorps, "de blå gendarmer", der skulle bidrage til opretholdelse af den offentlige orden; det blev nedlagt ved provisoriets ophør i 1894.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig