Trommeild, (ty. Trommelfeuer), vedvarende artilleribeskydning af mål med større udstrækning i terrænet. Begrebet opstod under 1. Verdenskrig, hvor fjendens stillinger ofte blev beskudt i flere døgn før angreb. Således blev de tyske stillinger beskudt i 168 timer med flere end 1500 kanoner før det britisk-franske angreb ved Somme 1.7.1916.