Taktik, (via fr. tactique fra gr. taktike (techne) '(kunsten) at ordne noget'), oprindelig læren om stridskræfternes anvendelse i kamp, der er begrænset til hærens bevægelser inden for rækkevidden af fjendens våben. Indtil slutningen af 1800-t. defineredes taktik som brugen af de militære magtmidler for at vinde slaget. Derefter betegnedes i hærregi koordineringen af de våben og våbenarter, som man rådede over fra de mindste enheder til division, som taktik, idet anvendelsen af korps og større enheder betegnedes operation. I dag anvendes taktik generelt om anvendelse og føring af enheder under kamp med det formål at bekæmpe en given fjendtlig styrke i et bestemt område inden for en given tidsramme.

For at finde frem til den taktik, der må anses for bedst at kunne løse en stillet opgave, vurderes terrænet, de klimatiske forhold, fjendens situation og handlingsmuligheder samt egne styrkers situation og forskellige muligheder for at løse opgaven.

De metoder, danske styrker anvender under kampen, er for de største enheders vedkommende beskrevet i NATOs taktiske doktrin, Allied Joint Publication 3; for lavere enheder findes beskrivelsen i reglementer mv. De væsentligste metoder er angrebs- og forsvarskamp, der søger at fremtvinge en afgørelse, samt henholdende kamp, der søger at udsætte afgørelsen.

Begrebet Auftragstaktik, som blev formuleret i Tyskland i slutningen af 1800-t., bruges generelt i NATO og dermed i Danmark. Det beskriver den måde, hvorpå opgaven bør stilles for at give lavere førere de bedste betingelser for at løse den. Formålet, det resultat, der ønskes opnået, samt rammer i tid og rum meddeles, og der stilles midler, dvs. styrker mv., til rådighed, hvorefter lavere førere selv beslutter, hvordan opgaven skal løses. Se også krig og strategi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig