Krigsbytte. Frederik 2.s bordhimmel med rygstykke blev 1585-86 under ledelse af Hans Knieper vævet af kostbare materialer, bl.a. guld- og sølvtråde. Den prydede Dansesalen på Kronborg Slot indtil 1659, hvor den blev taget som krigsbytte af svenskerne. Bordhimlen findes på Nationalmuseum i Stockholm, men ses her udstillet på Kronborg i 1985.

.

Krigsbytte, våben, forsyninger eller ejendele, som er frataget fjenden under krig; også kulturgenstande og privat ejendom blev tidligere gjort til krigsbytte. Med Landkrigsreglementet af 1907 og Genèvekonventionerne af 1949 er privat ejendomsret i krig beskyttet ved international ret, og plyndring er forbudt. Kun materiel tilhørende fjendens militære styrker kan nu gøres til lovligt krigsbytte.

Fra så at sige alle historiske epoker findes vidnesbyrd om, at statslig såvel som privat ejendom er gjort til krigsbytte. Generelt har der især været tale om værdifulde genstande og kunstværker, herunder genstande af særlig identitetsbærende betydning for den besejrede fyrste- eller statsmagt. Et nutidigt eksempel er Iraks fjernelse af arkæologiske museumsgenstande fra Kuwait til Baghdad under Golfkrigen 1990-91.

I Norden betød Sveriges deltagelse i Trediveårskrigen 1618-48, at mange kunstgenstande, bogsamlinger og håndskrifter førtes til Sverige fra Bøhmen og Tyskland.

Under Karl Gustav-krigene bortførte den svenske besættelsesmagt 1658-59 mange genstande fra Sjælland. Ofte omtalt er de bronzestøbte springvandsskulpturer fra Frederiksborg Slot (i dag på Drottningholm) og Kronborg (i dag er kun tre figurer herfra bevaret; Nationalmuseum, Stockholm) samt den guldbroderede kjole fra Roskilde Domkirke, der formodes at have tilhørt dronning Margrete 1. (i dag i Uppsala Domkirke). Fra Kronborg stammer også Frederik 2.s vævede bordhimmel (i dag i Nationalmuseum, Stockholm) og malerier mv. (se også Danmark - billedkunst - renæssance).

Af danske erobringer kan nævnes det kostbare inventar fra Åbo Domkirke, som lensmanden Otte Rud plyndrede i 1509; størstedelen forsvandt, men alterkalk og disk af sølv befandt sig i Ejby Kirke ved Køge, indtil de i 1925 blev givet tilbage til Åbo Domkirke og erstattet med kopier i Ejby Kirke. Fra Gottorp Slot blev hertugernes ejendele i 1713 ført til København som krigsbytte; efter inkorporeringen af det gottorpske Slesvig i det danske monarki i 1721 førtes hertugernes righoldige kunstkammer og Gottorperbiblioteket samme vej.

Under Revolutions- og Napoleonskrigene befalede Napoleon, at mange kunstværker i Nederlandene og Italien skulle føres til Paris. Wienerkongressen vedtog i 1815, at de betydeligste erobringer skulle leveres tilbage; det var den første handling af sin art i forbindelse med en krigsafslutning.

Sidst i 1930'erne og under 2. Verdenskrig førtes i tusindvis af kunstværker til Tyskland; et kunstmuseum i Linz var en overgang under projektering til formålet, og Hermann Görings tilranede kunstsamlinger, herunder beslaglagt jødisk ejendom, har fået et legendarisk ry.

I 1945 fjernede sovjetiske tropper store mængder til dels evakueret kunst fra Tyskland og tidligere tyskbesatte områder. Dele heraf leverede Sovjetunionen siden hen tilbage til museerne og bibliotekerne i Dresden og til andre steder i DDR. Betydelige mængder beror dog stadig hos Sovjetunionens arvtagere, og i 1990'erne diskuteres en lang række enkeltsager mellem Rusland og Tyskland.

Vedrørende det principielle problem om tilbagelevering af museumsgenstande, se museum - tilbageleveringsproblemet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig