Estandart, (oldfr., af lat. extendere 'udspænde'), rytterfane. Estandarten forekommer fra midten af 1600-t. som fane for de lette rytterregimenter, fx husarer, der oprettedes på den tid. Den var mindre end de sædvanligt anvendte faner, der var uhensigtsmæssige for let rytteri, som skulle kunne optræde hurtigt og ubesværet bag fjendens linjer.