Regiment, (via ty. Regiment, af senlat. regimentum, afledt af regere 'styre, lede'), i 1500-t. en styrke på 100-500 professionelle lejesvende, hvervet af en feltoberst; fra slutningen af 1700-t. en taktisk enhed i forskellige våbenarter på 1000-2000 mand. I de fleste moderne hære er regimentet nu en administrativ enhed, der varetager uddannelse af personel og forvaltning af materiel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.