Lansener, (af ty. Lanzener, afledt af Lanze, se lanse), lansebevæbnet rytter. Lansenerer fandtes endnu i mange europæiske hære i begyndelsen af 1900-t. I Danmark oprettedes i 1791 en lansenereskadron ved Gardehusarregimentet. Den blev nedlagt i 1816, hvor til gengæld Sjællandske Rytterregiment og Holstenske Rytterregiment blev omdannet til lansenerregimenter. De blev nedlagt i 1842.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.