afmagnetisering

Formålet med afmagnetisering af skibe er at undgå, at skibes magnetfelt aktiverer nærliggende magnetminer. Afmagnetisering kan foregå ved at påvirke skibet magnetisk ved periodisk at gennemsejle et magnetfelt, frembragt af strømførende kabler udlagt på havbunden. Det kan også ske ved at indbygge strømførende kabelsløjfer i skibet, idet disse skaber et nyt magnetfelt, som neutraliserer skibets eget.

Jern og en del andre stoffer er ferromagnetiske, dvs. de kan være magnetiske uden at være udsat for et ydre magnetfelt. Et sådant stof kan afmagnetiseres ved at påvirke det med et vekslende magnetfelt, hvis udsving efterhånden reduceres til nul.

Paramagnetiske materialer er karakteriseret ved, at magnetiseringen er meget svag under normale forhold; den er proportional med magnetfeltet og er derfor nul, hvis feltet er nul. Hvis et sådant stof holdes varmeisoleret (underkastes adiabatiske betingelser), vil dets temperatur stige, når det magnetiseres. Omvendt vil temperaturen falde ved en adiabatisk afmagnetisering. Denne kølemetode blev først foreslået af den hollandske fysiker og kemiker Peter Debye i 1926 og praktiseret få år senere. Metoden bruges nu kun i forbindelse med den meget svage paramagnetisme, som er forbundet med visse atomkerners magnetisme.

Den nuværende kulderekord , en absolut temperatur på 100 pK (0.1 Kelvin), er opnået i 1999 af forskere ved Finlands Tekniske Højskole i Helsinki. De anvendte metoden på atomkerner af rhodium ved en kaskade af adiabatiske afmagnetiseringer.

• ferromagnetisme
• paramagnetisme