Sea Sparrow, typebetegnelse for skibsbåret våbensystem til luftforsvar. Systemet er primært konstrueret til forsvar af eget skib og dets nærområde og omfatter radarstyrede raketter med en rækkevidde på ca. 13 sømil. Andre skibsbårne luftforsvarsvåbensystemer med raketter er Sea Cat, Sea Dart, Sea Slug og Sea Wolf. De har varierende rækkevidde, og visse af dem kan tillige anvendes mod overflademål.