bombefly

Bombefly er et militært kampfly, der er konstrueret til at fremføre en større våbenlast i form af bomber eller missiler mod et eller flere mål inde på det fjendtlige territorium. Våbenlasten kan bestå af alle arter konventionelle og nukleare bomber samt missiler forsynet med konventionel eller nuklear sprængladning.

Bombefly findes i et stort antal varianter, som spænder fra mindre, taktiske, såkaldte jagerbombefly til store og langtrækkende strategiske fly som f.eks. det amerikanske B-52 Stratofortress, der er i stand til at fremføre op mod 27 tons bomber på et togt.

For at undgå fjendtlig opdagelse og nedskydning er moderne bombefly udrustet med en lang række systemer til forstyrrelse og vildledning af fjendtlige radarer og våbensystemer. Nyere typer bombefly, fx det amerikanske B-1 Lancer og den russiske Tu-22 Backfire, forøger desuden deres overlevelsesmulighed gennem overlydsflyvning.

Den betydeligste landvinding for overlevelsesevnen er anvendelse af såkaldt stealth -teknologi ved flyets konstruktion. Ved hjælp af særlige radarabsorberende materialer, speciel geometrisk udformning af flyets kontur og indkapsling af varmegivende dele opnås det at gøre flyet næsten usynligt for såvel radar som infrarød søger. Det første egentlige stealth-fly i operativ tjeneste, det amerikanske Lockheed F-117 Nighthawk, viste sin effektivitet under Golfkrigen. Det noget større Northrop B-2 Spirit fly blev fra 1993 leveret til det amerikanske luftvåben. Det er uhyre kostbart (koster mere end 1,1 mia. dollar pr. styk) og er kun produceret i 23 eksemplarer; af dem er 20 i operativ tjeneste. Flyet har fremragende stealth-egenskaber, idet den tilbagekastede radarenergi fra et B-2 fly er ca. 10.000 gange mindre end fra et B-52 fly.

Verdens første bombeangreb blev udført under Tripolikrigen den 1.novemver 1911. Sekondløjtnant Giolio Gavotti nedkastede fire Cipelli håndgranater mod to osmannisk kontrollerede oaser ved Ain Zara i Libyen. Han fløj et Etrich Taube monoplan fra den italienske hær. Under 1. Verdenskrig blev der monteret finner på artillerigranater, og i begyndelsen gennemførtes bombninger ved, at observatøren kastede dem ud af flyet. Senere blev bomberne ophængt under flyet eller i særlige bomberum.

I mellemkrigsperioden blev dykbombeflyet udviklet. Dykbombefly fløj lodret ned og sigtede på målet. Efter at bomben var frigjort, rettede flyet op mens bomben fortsatte. Dykbombning var meget præcis, men var en stor fysisk belastning for fly og besætning. Det mest berømte dykbombefly er Junkers 87 Stuka fra Tyskland.