Langtrækkende (>5.500 km) ballistiske missiler (Intercontinental Ballistic Missile, ICBM) opnår en højde på >1.000 km, hvorefter nedstigning og evt. afgivelse af flere sprænghoveder sker med høj hastighed (>1 km/s).

Missilet kan medtage fra et enkelt til 10-12 indbyrdes uafhængige sprænghoveder, der hver indeholder en nuklear sprængladning. Flyvetiden fra ét kontinent til et andet er ca. 30 minutter.

ICBM betegnelsen bruges om såvel fast placerede missiler i underjordiske siloer som om missiler placereret på mobile enheder (lastbiler eller togvogne). Tilsvarende missiler, der kan affyres fra neddykkede undervandsbåde, betegnes SLBM (Sea Launched Ballistic Missile).

Læs mere i den Store Danske

kernevåben

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig