Hærens Krudtværk, virksomhed, der i årene 1756-1966 fremstillede og leverede krudt primært til hær og flåde og ellers til industribrug og til bl.a. jagtammunition, "handelskrudt". Hærens Krudtværk lå i Frederiksværk, hvor det oprindelig indgik som del af J.F. Classens store fabriksanlæg, der bl.a. også leverede kanoner. Krudtværket var først i statsligt eje, derpå privat og fra 1839 atter i statsligt eje. I 1966 indstilledes produktionen, og værket blev nedlagt. I værkets bygninger er der bl.a. indrettet et krudtværksmuseum.