Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

våbenstilstand

Oprindelig forfatter KGHH Seneste forfatter Redaktionen

våbenstilstand, aftale om at standse aktive fjendtlige handlinger mellem krigsførende parter. De generelle regler blev formuleret i Haagkonventionen af 1907 (se Haagerfredskonferencerne). Aftalen indeholder normalt betingelser for, formål med samt varighed af våbenstilstand. Den indgås som regel for at skabe mulighed for fredsforhandlinger, selvom den juridisk ikke medfører ophør af krigstilstand, der kan genoptages ved brud på aftalen eller ved formel meddelelse derom.

Midlertidig standsning af krigshandlingerne i et begrænset område, fx for at indsamle sårede, kaldes våbenhvile.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Hillingsø: våbenstilstand i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181649