Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

strategi

Oprindelige forfattere KEHe, KGHH og LPri Seneste forfatter Redaktionen

strategi, (af gr. strategia 'feltherrekunst'), dels teorien om sammenhængen mellem militære magtmidler og politiske mål, dels den konkrete anvendelse af denne teori, fx en stats eller en alliances strategi. Strategi bruges desuden bredere, bl.a. af erhvervsvirksomheder om den metode, hvormed man vil nå fastsatte mål. I spilteori spiller begrebet en central rolle.

Militær og politik

Oprindelig anvendtes begrebet udelukkende om taktik, dvs. om planlægning og ledelse af militære operationer. I det omfang, der blev skelnet mellem strategi og taktik, så man strategi som læren om en hærs bevægelser uden for rækkevidde af fjendens våben, mens taktik var bevægelserne indenfor. Strategi omhandlede med andre ord hærens bevægelser før og efter slaget.

Den tyske krigsteoretiker Karl von Clausewitz lagde i begyndelsen af 1800-t. grunden til den moderne betydning af strategi ved at definere det som udnyttelsen af slaget for at vinde krigen, mens han definerede taktik som brugen af de militære magtmidler for at vinde slaget. Målet på det taktiske niveau kan derved anskues som midlet på det strategiske. Den britiske krigsteoretiker Basil Liddell Hart gav i 1929 en bredere definition på strategi: "Kunsten at fordele og bruge militære midler på den måde, som bedst fremmer statens politiske mål". Strategi knyttes her ikke udelukkende til krigen, og den opfattelse, at en nations overordnede strategi skal være styrende for dens aktiviteter, har siden holdt sig.

Annonce

Den franske general André Beaufre (1902-75) definerede ganske vist i 1963 strategi set ud fra krig. Han sagde, at "krig er en voldelig vekselvirkning mellem to modsat rettede viljer, og strategi er denne vekselvirknings kunst", men samtidig opstillede han den såkaldte strategiske pyramide, hvor han viste, at en stat ikke kan nøjes med en militær strategi, dengang underopdelt i land-, sø- og luftstrategi. Staten bør have en strategi for brugen af alle sine politiske virkemidler, såvel de økonomiske, diplomatiske og psykologiske som de militære, og disse bør koordineres til en totalstrategi eller national strategi. Denne opfattelse er slået igennem, og i 1997 opstilledes efter et langvarigt kommissionsarbejde ved Institut for Internationale Studier i Genève følgende definition: "Totalstrategi er systematisk udvikling og anvendelse af national magt, indbefattet militær magt i fred og krig, til sikring af nationale mål mod modstanderne i det internationale miljø".

I Danmark er der en tendens til at definere begrebet sikkerhed så bredt, at alle internationale problemer anses for at berøre statens sikkerhed, og til at tale om hårde og bløde sikkerhedspolitiske virkemidler, hvilket gør strategi og sikkerhedspolitik til næsten synonyme begreber. Det er givetvis en af årsagerne til, at der for Danmarks vedkommende generelt ikke tales om strategi, men om sikkerhedspolitik. En anden årsag kan være Danmarks medlemskab af NATO. Strategi var oprindelig klart knyttet til statsbegrebet, men bruges nu i forbindelse med alle magtkonstellationer, herunder alliancer. Dansk sikkerhedspolitik føres i vid udstrækning også med økonomiske midler, fx via EU, mens militærstrategien i overvejende grad er sammenfaldende med NATOs og udøves af eller i koordination med alliancen. Dette var helt uomgængeligt under den kolde krig, da NATO baserede sit forsvar på atomvåben, se atomvåbenstrategi.

Strategisk ledelse

Inden for erhvervsledelse kendes en systematisk brug af begrebet strategi fra USA i begyndelsen af 1950'erne. Begrebets indhold er afhængigt af den anvendte ledelsesfilosofi og strategiske planlægningsteknik, bl.a. repræsenteret ved forskellige strategiskoler. Afhængigt af den betragtede strategiskole vil en virksomheds strategi kunne give udtryk for henholdsvis en plan, en hensigt, en markedsadfærd, en planlægningsproces eller et handlingsorienteret sæt af hypoteser. Strategisk ledelse kan således betragtes som de processer, funktioner og beslutninger, der på den ene side er forbundet med fastlæggelse og opfølgelse af virksomhedens overordnede mål og politikker og på den anden side er forbundet med valg, udvikling og disponering af de resurser, der skal danne grundlag for målenes realisering.

De meget anvendte ledelsesbegreber vision, mission, hensigtserklæring og målsætning er udtryk for operationaliserede mål for virksomhedens fremtidige strategi. Den stigende brug af formaliseret strategisk tænkning i erhvervslivet kan forklares med den stærkt stigende internationale konkurrencesituation og den deraf følgende professionalisering af erhvervslivets ledelsesfunktioner.

Anvendelsen af systematisk, formaliseret strategisk tænkning er fra ledelsespsykologisk side blevet kritiseret for at stride mod menneskets måde at tænke og træffe beslutninger på. En overdreven fokusering på formaliserede ledelsesstrategier kan derfor på en uheldig måde nedsætte ledelsessystemets og virksomhedens naturlige kreativitet og omstillingsevne.

Biologi

Inden for biologi defineres strategi som særlige reaktionsmønstre hos dyr med henblik på optimering af det enkelte individs overlevelsesmuligheder. Individer inden for samme art kan have forskellige strategier i forbindelse med fx fødesøgning og partnervalg. Se adfærd.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Erik Heller, Kjeld Hillingsø, Louis Printz: strategi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165714