Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

marinestation

Oprindelig forfatter Hertz Seneste forfatter Lawa

marinestation, mindre landbaseret sømilitært anlæg, der udfører serviceopgaver til støtte for de operative enheder.

På Marinestation Kongsøre ved Isefjorden holder Frømandskorpset og Minørtjenesten til.

Andre marinestationer er radarstationer, fx Marinestation Anholt.

Annonce

Efter Søværnets udflytning fra København til Frederikshavn og Korsør er Søværnets resterende anlæg på Holmen kategoriseret som marinestation.

Tidligere havde Søværnet også marinestationer i Gedser og Møn, der var kystradarer til farvandsovervågning.

Flådestation Grønnedal i Grønland blev i 1978 til Marinestation Grønnedal (Kangilinnguit), og husede Grønlands Kommando. I forbindelse med nedlæggelsen af denne er fremtiden uvis for marinestationen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Hertz: marinestation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122162