De væbnede styrker i Sverige er (2006) stadig under tilpasning til tiden efter den kolde krig. Styrken er 27.000. Hæren (Armén) er på 13.800 med 8600 værnepligtige, flåden (Marinen) på 7900 med 2000 værnepligtige og flyvevåbnet (Flygvapnet) 5900 med 1500 værnepligtige. Reserven er på 262.000, med 225.000 til hæren, 20.000 til flåden og 17.000 til flyvevåbnet.

Fra den tidligere organisation i værnfælles "Militärområder" er de operative ledelsesfunktioner nu samlet i én operativ kommando med ansvar for hele landet. Udrustningen i overvejende grad svenskproduceret og helt moderne.

Hæren kan ved mobilisering bl.a. etablere 6 pansrede brigader. Flåden råder over 7 undervandsbåde, 36 mindre kampfartøjer, 1 minelægger, 21 minerydningsfartøjer og 120 landgangsfartøjer inkl. tre luftpudebåde. Derudover findes en afbalanceret kystforsvarsbrigade (Amfibiekåren) organiseret til mobil indsats i skærgårdsområder. Flyvevåbnet råder bl.a. over 170 helt moderne kampfly herunder Saab 39 Gripen, 6 varslingsfly, 14 transportfly og har samlet militærets 50 helikoptere i Försvarsmaktens helikopterflottilj.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig