• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

officer

Oprindelig forfatter Hertz Seneste forfatter Redaktionen

officer, militær befalingsmand på chef- eller lederniveau, dvs. graderne fra løjtnant til general/admiral (se militære grader). Betegnelsen officer opstod i Frankrig i sidste halvdel af 1500-t. og bredte sig til andre nationer. Den bruges undertiden også uden for militære sammenhænge, fx skibsofficerer i handelsflåden.

Officererne skal styre og forvalte deres enheder, så de kan løse pålagte opgaver. Forsvarets officerer er således ansvarlige for at uddanne det dem underlagte personel og skal i givet fald føre det i kamp. Uddannelsen til officer foregår på officersskole og er temmelig alsidig; uddannelsen suppleres og ajourføres gennem hele karriereforløbet og indeholder ud over det rent faglige et betydeligt karakterdannende element.

Ordet officer kommer via fransk officier fra middellatin officiarius 'embedsmand', af latin officium 'hverv, tjeneste'.

Linjeofficerer er officerer, som gør stadig tjeneste i forsvaret. Reserveofficerer står til rådighed ved fx mobilisering, men har et civilt erhverv. Reserveofficerer har enten tidligere tjenestegjort som linjeofficerer eller har suppleret deres civile uddannelse med en kortere reserveofficersuddannelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Hertz: officer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134608