Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

La Gazzetta dello Sport

Oprindelig forfatter JBuO Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/17430/=ud_a_333994.mp3?revision=1

La Gazzetta dello Sport, italiensk sportsavis, grundlagt 1896 i Milano. La Gazzetta dello Sport udkommer seks dage om ugen med et oplag på ca. 255.000 (2013) og er den største af sin art i Italien. Avisen, der er trykt på lyserødt papir, indeholder minutiøse skildringer af især fodbold og cykling, men dækker også bl.a. motorsport, basketball, volleyball og atletik.

La Gazzetta dello Sport stiftede i 1909 et af cykelsportens store klassiske etapeløb, Giro d'Italia, som avisen stadig er arrangør af.

La Gazzetta dello Sports hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Busch Olsen: La Gazzetta dello Sport i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113547