.

Der Spiegel er et politisk ugemagasin og website, grundlagt i 1946 af den britiske militærforvaltning med tyske medarbejdere, bl.a. Rudolf Augstein, der overtog det i 1947.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Der Spiegel er tysk og betyder 'spejlet'.

Der Spiegel er et af Tysklands mest indflydelsesrige medier i kraft af sin opsøgende og afdækkende journalistik. Artiklerne er velskrevne og rigt illustrerede med fotos og grafik. Hver uge har sin titelhistorie, mens andre emner som politik, økonomi, udland, kultur og livsstil behandles i faste rubrikker.

Der Spiegel har stået for flere afsløringer med politiske skandaler til følge. Efter en kritisk artikel om tysk forsvar i 1962 blev bladet genstand for husundersøgelse og anholdelse af ledende medarbejdere. Anklager om landsforræderi blev afvist af Højesteret, og forsvarsminister Franz Josef Strauss måtte gå af.

Der Spiegel ejes af medarbejdere, R. Augstein og Spiegel-Verlag, hvor ingen af aktionærerne dominerer. Spiegel-Verlag udsender desuden specialmagasiner og ejer Spiegel-TV. Oplaget var på ca. 840.000 i 2014.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig