Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

regional-tv

Oprindelig forfatter Lund Seneste forfatter Redaktionen

regional-tv, tv-stationer, der producerer fra forskellige egne af et land. Regional-tv blev indført i Danmark med oprettelsen af TV 2 1988. Det var et vilkår for det mediepolitiske forlig, der dannede grundlag for TV 2, at regional-tv fik en stærk stilling for at modvirke en påstået hovedstadsdominans i Danmarks Radio. I forvejen havde Danmarks Radio forsøgt at tage brodden af denne kritik gennem opbygning af et net af regionalradioer inden for Danmarks Radio. Fælles for regional-tv og regionalradio er, at stationerne ikke blot producerer regionalprogrammer til regionerne, men også indslag til de landsdækkende programmer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Lund: regional-tv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149637