• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fox News Channel

Oprindelig forfatter ABN Seneste forfatter FiSoe

Fox News Channel, amerikansk kabel- og satellit-tv-kanal ejet af Fox Entertainment Group, som er en underafdeling af News Corporation, der ejes af Rupert Murdoch; Fox News' chef var fra opstarten til 2016 Roger Ailes (1940-2017).

Fox News Channel sendte første gang i oktober 1996 og er blandt de mest sete nyhedskanaler i USA. Den sender fra studier i New York City. Kanalen, der hævder at stå for et upartisk standpunkt – dens motto er "fair & balanced" – er ikke desto mindre blevet kritiseret for aktivt at promovere konservative synspunkter i den politiske debat, især via kanalens kommentatorer. Fox News Channel regnes således for et af USA's politiske højrefløjs mest effektive instrumenter og har bidraget til radikaliseringen af Det Republikanske Parti.

Fox News Channels hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard: Fox News Channel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=240643