Berlin Alexanderplatz. Günter Lamprecht i hovedrollen som Franz Biberkopf i Rainer Werner Fassbinders tv-føljeton (1980) efter Alfred Döblins romanklassiker. Hanna Schygulla har den anden vigtige hovedrolle i dette vældige episke drama fra 1920'ernes Berlin.

.

Berlin Alexanderplatz, tysk tv-føljeton i 14 dele af Rainer Werner Fassbinder (1980) efter ekspressionisten Alfred Döblins roman fra 1929, som i 1931 blev filmatiseret af Phil Jutzi (1896-1946) med Heinrich George i hovedrollen.

I sin 15 1/2 timer lange serie udvikler Fassbinder en original form, påvirket af litteratur, melodrama og musikvideo. Handlingen finder sted i Berlin i årene før nazismens gennembrud.

Hovedpersonen Franz Biberkopf (spillet af Günter Lamprecht) er den lille outsider, der drømmer om en plads i solen, men brændes op af dens stråler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig