Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Viggo Clausen

Oprindelig forfatter MeJo Seneste forfatter Redaktionen

Viggo Clausen, 9.10.1922-2.5.2010, dansk radiojournalist og teateranmelder. Viggo Clausen skabte i 1950'erne en række levende og personlige radiomontager, fx Klassekammerater (1952, i bogform 1953), der blev normdannende for genren.

Viggo Clausen modtog i 1953 dagbladet Politikens Kunstnerpris. Som teateranmelder på dagbladet Information 1959-64 var han en vidende og sensitiv kommentator af bl.a. det absurde teater.

I 1964 blev han ansat i Teater- og Litteraturafdelingen i Danmarks Radio, hvor han bl.a. producerede montager baseret på manuskripter som fx "Politik og forbrydelse" af Hans Magnus Enzensberger (1965-69). Viggo Clausen modtog i 1991 Statens Kunstfonds livsvarige legat.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Johansen: Viggo Clausen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57571