Faktaboks

Gunnar Nu Hansen

Gunnar Valdemar Hansen

Født
20. oktober 1905
Død
5. januar 1993
Gunnar Nu Hansen
Gunnar Nu Hansen. Foto fra 1980.
Gunnar Nu Hansen
Af /Ritzau Scanpix.

Gunnar "Nu" Hansen var gennem mere end et halvt århundrede Danmarks mest populære sportsjournalist.

Gunnar Hansen blev født ”udenfor ægteskab” i 1905, og mødte aldrig sine forældre, som var en svensk pensionatsværtinde fra Malmø og en omrejsende møllebygger, som havde overnattet på pensionatet. En københavnsk plejefamilie tog lille Gunnar til sig og gav ham en tryg opvækst på Solitudevej på Nørrebro i København.

Efter at have snuset til Pressen som 16-årigt bladbud for ”Vore Damer”, vikarierende boksereporter på Berlingske Tidende og politireporter på BT, blev han i 1935 ansat ”på prøve” på Radioavisen, hvor hans første opgave var at læse børskurser og varenoteringer.

Hans engagerede væsen, medrivende stemme og billedrige sprog bragte ham hurtigt videre, og i august 1936 var det ham, der satte ord og lydbilleder på de olympiske lege fra Berlin, så alle danskere kunne følge med da den kun 12-årige danske svømmepige Inge Sørensen vandt bronze i finalen i 200 meters brystsvømning. Inge Sørensen måtte resten af livet måtte døje med Gunnar Hansens betegnelse ”lille henrivende Inge”. Da han ved samme lejlighed kommenterede den danske svømmer Ragnhild Hvegers sølvmedaljesejr, brugte han ordet ”NU” så tit, at han selv fik tilnavnet Gunnar NU Hansen.

Gunnar Hansen gik på pension i 1976, men fortsatte i mange år herefter som ”freelancer”.

Mange kritiserede Gunnar Hansen for at have rapporteret ”neutralt” fra de olympiske lege i Berlin, som blev set som en propagandasejr for Tysklands nazistiske styre. Det irriterede ham, for han sympatiserede ikke med nazismen. Tværtimod var han under besættelsen en del af et illegalt filmhold, der risikerede liv og frihed for at dokumentere modstandsbevægelses aktiviteter. Optagelserne blev senere brugt i filmen ”Danmark i Lænker”, som han selv redigerede og speakede. Og Gunnar Hansen var også den første, der interviewede de britiske generaler Montgomery og Dewing, da de blev modtaget i København i maj 1945.

Når Gunnar Hansen ikke kommenterede på den politiske dimension af De Olympiske Lege i Berlin, skyldtes det, ifølge ham selv, alene det faktum at han kompromisløst støttede forestillingen om, at sport skal holdes adskilt fra politik. Sportens styrke var for Gunnar Hansen det kropslige, det konkurrencemæssige og det mellemfolkelige, "Hvor rig som fattig, hvid som farvet, uden hensyn til religion eller race, mødes og kæmper på lige fod”, som han udtrykte det i et interview ovenpå OL i Moskva i 1980, hvor en række vestlige lande fulgte den amerikanske præsident Jimmy Carters opfordring til boykot af legene, i protest mod Sovjetunionens invasion i Afghanistan. En sådan politisk boykot fandt Gunnar Hansen var uhørt og i direkte modstrid med den franske Baron Pierre de Coubertins idé fra 1894 om at genskabe antikkens olympiske lege i form af de såkaldte ”moderne olympiske lege”.

Efter hans død blev en plads i København opkaldt efter ham, ”Gunnar Hansens Plads”, og i oktober 1996 blev der på pladsen rejst en buste af Gunnar Hansen. Busten er skabt af den italiensk-amerikanske kunstner Salvatore Perotta. Den 2½ meter høje bronzebuste bærer titlen ”Sportschefen”. Den er finansieret af ugebladet ”Se og Hør” og ”Gunnar NU Fonden”, og blev afsløret af Gunnar Hansens enke Elly Hansen.

I 1993 blev Gunnar Hansen optaget i Sportens Hall of Fame.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig