OB, Outside Broadcasting, tv-term, som betegner en teknisk produktionsform for direkte tv-transmission med flere kameraer uden for tv-studiets rammer. Teknikken er meget omfattende og består af de samme tekniske enheder, der er i et tv-studie, samt en sender, som har direkte forbindelse (link) til tv-stationen, som udsender signalet til tv-modtagerne. Se også EFP og ENG.

En OB-vogn er en bil, ofte i busstørrelse, med teknisk udstyr til redigering af tv-optagelser uden for studiet, fx sportsbegivenheder, der sendes som direkte transmission.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig