EFP, Electronic Field Production, tv-produktionsform, hvor der benyttes video til optagelse af store produktioner uden for studiet. EFP benyttes især til dramaprogrammer med en kompliceret filmisk arbejdsmetode, der omfatter mange medvirkende. I kraft af forbedret videoteknik vandt EFP i løbet af 1980'erne indpas til mindre krævende opgaver. Se også ENG og OB.