Båndværkstedet, afdeling inden for Danmarks Radio, hvor alle kunne henvende sig med en idé til en tv-udsendelse og være med til at producere den i samarbejde med teknisk og journalistisk personale. Båndværkstedet begyndte som en forsøgsordning inden for radioen i 1972 og fortsatte 1974-89. Tv-båndværkstedet blev oprettet i 1986 og var fra 1988 en fast afdeling i DR-TV. Idéen er eksporteret til andre lande, specielt ulande.