Giro 413, radioprogram udsendt af Danmarks Radio (opr. Statsradiofonien) under skiftende titler siden slutningen af 1940'erne. Fra 1947 udsendtes en række ønskekoncerter til støtte for Red Barnets indsamlinger, og fra 1.1.1950 etablerede Statsradiofonien sine egne ønskekoncerter, hvor lytternes bidrag blev fordelt til velgørende institutioner.

Programmet har undergået forskellige forandringer gennem årene, fra 1950 under titlen Giro 413, hvor lytterne kan sende hilsener og ønske musik mod indbetaling af et bidrag til postgirokonto 7.000.413. De indsamlede midler fordeles af Danmarks Radio til støtte for socialt dårligt stillede børn og unge.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig