Internetavis, hjemmeside på internettet med avislignenede indhold. Sådanne internettjenester begyndte at fremkomme i 1990'erne; de fleste var da en biaktivitet for dagblade og elektroniske nyhedsmedier, primært tv. Især i kølvandet på terrorangrebet den 11. september 2001 mod World Trade Center i New York demonstrerede sådanne nyhedstjenester deres potentiale for hurtig og løbende opdateret nyhedsformidling. Herefter begyndte flere nyhedsmedier at lægge større ressourcer i deres hjemmeside og dens indhold, ligesom der opstod selvstændige internetaviser uden forankring i et eksisterende medie. I Danmark startede de store morgenblade internettjenester med dele af indholdet i anden halvdel af 1990'erne, men udvidede efterhånden til hele indholdet, suppleret med ekstra elementer, især dokumentation, artikelarkiv og links til andre medier og hjemmesider samt elektroniske nyhedsbreve. Siden omkring år 2000 har de fleste danske dagblade oprettet sådanne hjemmesider. De fleste af disse hjemmesider er opdelt i en alment tilgængelig del med en del af nyhedsstoffet og en anden del med adgang kun for abonnenter eller registrerede brugere, typisk til de ekstra elementer, solostof og klummer, børsstof, artikelarkiv samt nyhedsbrevene. Forholdet mellem andelene af alment tilgængeligt og eksklusivt stof varierer markant. Enkelte dagblade udbyder abonnement på den elektroniske udgave alene, mens flertallet giver denne adgang til abonnenter på den trykte udgave (2005). Finansieringen af internetaviser sker enten gennem abonnement eller annoncer. Se også nyhedsbureau og blog.