Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

The Washington Post

Oprindelig forfatter JDS Seneste forfatter Redaktionen

The Washington Post, amerikansk avis, grundlagt 1877 i Washington, D.C. som organ for Det Demokratiske Parti. Washington Post blev 1933 købt af Eugene Meyer (1875-1959) og var da et mindre, lukningstruet dagblad. Den nye ejer satsede på kvalitetsbetonet journalistik, og avisens oplag steg. 1954 opkøbte avisen Washingtons anden morgenavis, Times-Herald, og opnåede derved lokalt monopol.

Eugene Meyers datter Katharine Graham (1917-2001) overtog ledelsen 1963, og Washington Post blev et af USA's mest respekterede liberale dagblade, bl.a. fordi det var uafhængigt og pioner inden for den undersøgende journalistik. The Washington Post spillede en central rolle i afsløringerne i Watergateskandalen 1974. Efter 2001 har det politisk set søgt noget mod centrum.

The Washington Post havde 2013 et oplag på 475.000 på hverdage og 838.000 på søndage.

Annonce

I perioden 1966-2003 var avisen medejer af dagbladet International Herald Tribune, fra 1967 sammen med The New York Times.

The Washington Post blev i 2013 solgt af Graham-familien til i nternet-entrepenøren Jeff Bezos (f. 12.1.1964), grundlæggeren af Amazon.com.

The Washington Posts hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jette Drachmann Søllinge: The Washington Post i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182027