Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

The Observer

Oprindelig forfatter JDS Seneste forfatter Redaktionen

The Observer, britisk søndagsavis grundlagt i 1791. Avisen var tidligt en oplagssucces, bl.a. i kraft af sin pionerstatus mht. illustrationer i træsnit.

The Observer markerede sig som seriøs kvalitetsavis af moderat konservativ observans, og 1908-42, da den blev redigeret af James Louis Garvin (1868-1947), blev dens ry for journalistisk ansvarlig stil fastslået.

Gennem et omfattende net af udenrigskorrespondenter er The Observer blevet en af de førende inden for udenrigsstoffet, der sammen med politik og kultur udgør hovedparten af indholdet.

Annonce

Fra 1993 er den ejet af Guardian-gruppen. Oplaget var i 2004 på 416.800.

The Observers hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jette Drachmann Søllinge: The Observer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134216